Her har du muligheden for at komme på en skiweekend og møde en masse nye venner.
Fredag kører vi til hytten ved Isaberg, hvor vi skal bo. Første aften skal vi leje ski og indkvarteres i hytten.
Lørdag: Op og afsted på ski. Har du aldrig kørt på ski før, er der obligatorisk skiundervisning den første dag, og alle de rutinerede kan køre med en underviser om formiddagen, så man kommer godt i gang. Tilbage i hytten er der aftensmad, god stemning og hygge. Søndag starter med oprydning, inden vi står på ski, hvorefter vi kører hjem.
På Isaberg Alpinanlægget er der en sort, tre røde og en lang blå pist. Derudover er der en lille funpark med rails og jumps, så der er nok udfordringer til alle niveauer.
Prisen er inkl. liftkort, skileje, ophold og forplejning.
⦁ Infomøde onsdag 5. februar kl. 17.00 - 18.00 på Vallensbæk Ungdomsskole