Hvad er Ungeområdet egentlig for noget?
Ungeområdet i Vallensbæk er en udviklingsparat enhed, der rummer mange ansvarsområder. Missionen er at tilbyde Vallensbæk's unge et bredt felt af muligheder, både i deres skole og fritid. Vi lægger vægt på at inddrage de unge aktivt i udviklingen af vores område.
Ungeområdet samarbejder på tværs af skoler, kultur og borgerhus, musikskole og foreninger.
Uanset hvor du møder os, vil du blive en del af et sundt fællesskab med nye venner, engagerede undervisere og masser af fede oplevelser.
Ungeområdets ansvarsområder:
I Vallensbæk Kommune arbejder vi med at skabe sammenhæng på tværs af hele Børne- og Ungeområdet ved at have en ambitiøs udviklingsstrategi. Her vil du blive en aktiv del af arbejdet med den fortsatte udvikling. Vallensbæk er en geografisk lille kommune med korte afstande og smidige beslutningsgange. For at lykkes, så praktiserer vi et tæt og godt samarbejde på tværs i kommunen; mellem skoler, musikskole, ungdomsskole samt kultur og fritidsinstitutioner.
Vi er kendetegnet ved et udefra -og ind perspektiv, hvor borgerperspektivet er en særlig værdi i vores opgaveløsning. Nærvær, dialog og tillid er vores grundlæggende organisations- og ledelsesværdier – og vi går op i at de lever og kan mærkes i praksis.