Juniorklubaftener
Praktisk info
Indmeldelse sker via Vallensbæk Kommunes digitale pladsanvisning på borger.dk.
Har du spørgsmål til indmeldelse, kan du kontakte Pladsanvisningen på telefon 47 97 40 00.
Ved indmeldelse får du tilsendt en samtykkeformular vedrørende brug af billeder. Forældre kan desuden udfylde en tilladelse til computerspil og aktiviteter.
Juniorklubben er for børn i 5.-6. klasse i Vallensbæk Kommune (med opstart 1. maj i 4. klasse).
Det koster 723 kr. pr. måned at være medlem af Juniorklubben (pris pr. 1. januar 2026).
Der kan være egenbetaling til særlige aktiviteter, klubaftener og arrangementer.
Betaling for medlemskab opkræves af kommunen.
Har du spørgsmål om betaling, udmeldelse eller eventuel refundering, kan du kontakte Pladsanvisningen på telefon 47 97 40 00.
Juniorklubben har åbent hver dag efter skoletid til kl. 17.30, samt en ugentlig klubaften til kl. 20.30 (somme tider 21).
I skoleferier holder klubben åbent kl. 08.00-16.00. Alle afdelinger samles i ferierne på én af klubbens lokationer.
Juniorklubben holder lukket i juleferien og på helligdage.
Information om aktiviteter, ture og ændringer findes her på Valung.dk og på Aula.
Du kan også følge med i hverdagen i juniorklubberne på Facebook og Instagram.
Har du spørgsmål, så kontakt den relevante afdeling i åbningstiden.
JK Egholm - Tlf. 51 59 35 12
JK Toppen - Tlf. 51 59 35 13/JK Nord - Tlf. 51 59 35 14
Hvad er Juniorklubben
Juniorklubben er en del af Ungeområdet Vallensbæk og et fritidstilbud for børn i 5.-6. klasse (med opstart 1. maj i 4. klasse).
Hos os møder børnene et trygt og inkluderende fællesskab med plads til leg, kreativitet, nye oplevelser og gode venskaber.
Vi arbejder med trivsel, medbestemmelse og personlig udvikling og giver børnene mulighed for at være med til at præge klubbens aktiviteter og hverdag. I Juniorklubben får børnene mulighed for at prøve nye ting, udforske deres interesser og styrke deres sociale kompetencer i fællesskab med andre. Samtidig understøtter vi deres selvstændighed og hjælper dem med at tage ansvar for sig selv og fællesskabet.
Derfor vælger børn og forældre Juniorklubben
I Juniorklubben får dit barn...
Alle aktiviteter planlægges med fokus på trivsel, fællesskab og personlig udvikling. Børnene er med til at præge klubbens indhold, og deres idéer og interesser spiller en vigtig rolle i hverdagen.
Vores mål er at skabe et indholdsrigt fritidsliv, der understøtter børnenes udvikling og giver dem en tryg overgang fra barn til ung.
Overgangen fra barn til ung er en tid med store forandringer, hvor der sker en stor udvikling både fysisk og mentalt. Behovet for at spejle sig i andre og indgå i sociale fællesskaber med jævnaldrende vokser i takt med, at børnene udvikler sig ind i teenageårene. Ved at være en del af et fællesskab styrkes børnenes udvikling i at finde sig selv som ung.
Juniorklubben tilbyder et trygt rum, hvor børnene kan prøve nye ting, fordybe sig i projekter, blive klogere på egne ressourcer og udfordre egne grænser, samtidig med at de er sammen med deres venner og har det sjovt.
Vores erfaring er, at børnene "vokser" af at gå i klub. De får styrket deres selvværd, udviklet deres potentiale og bliver mere selvstændige. Vi har en forventning om, at børnene aktivt bidrager til og tager medansvar for deres eget klubliv.
I klubben skabes et frirum, hvor børn kan være sig selv og dyrke egne interesser i fællesskab med andre.
Alle vores tilbud planlægges med et pædagogisk afsæt. For os handler det ikke kun om selve aktiviteten, hvad enten det er en tur i Tivoli eller en eftermiddag i køkkenet, men også om alt det, der ligger bagved og indimellem.
Vores fokus ligger på at børnene kan lære at bevæge sig i det offentlige rum, blive fortrolige med offentlig transport, overholde aftaler om mødetidspunkter og meget mere. Ligeledes er det vigtigt at de lærer at hjælpe hinanden til at være gode kammerater når der skal deles grupper på ture og give plads til, at alle i gruppen har forskellige forventninger til hvad dagen skal indeholde. Vi har i klubben altid fokus på børnenes trivsel og det gode fællesskab.
Vores aktiviteter bærer i høj grad præg af hvad børnene selv ønsker og har lyst til, at være med til at sætte i gang.
Gennem aktiviteter og oplevelser lærer børnene blandt andet at tage ansvar, samarbejde, vise hensyn og indgå i fællesskaber.
Vores mål er at sikre et indholdsrigt fritidsliv for alle kommunens 5.-6. klasser med plads til udfoldelse, personlig udvikling, masser af fede oplevelser i fællesskab med jævnaldrende og en tryg overgang fra barn til ung med tætte relationer til voksne som vil dem og ser dem.
Mød vores afdelinger
Juniorklubben er ét fællesskab med tre afdelinger tilknyttet skolerne: Egholmskolen, Pilehaveskolen og Vallensbæk Skole.
Siden april 2025 har JK Toppen og JK Nord været samlet i fælles lokaler på Lundbækvej som led i en prøvehandling. Samlingen har skabt et større klubmiljø med flere aktiviteter, oplevelser og fællesskaber for børnene.
Her mødes børn fra forskellige skoler på tværs til aktiviteter, klubaftener, ture og arrangementer, som styrker både relationer og fællesskab. Samtidig giver de fælles rammer mulighed for et bredere aktivitetsudbud og flere oplevelser i hverdagen.
Juniorklubben holder derfor i dag til på to lokationer: Egholmskolen og Lundbækvej 5, hvor børnene er en del af ét samlet klubfællesskab med plads til både leg, kreative aktiviteter og nye venskaber.
Juniorklub Egholm
Klubben ligger i kælderen på Egholmskolen i nyere og åbne lokaler tæt på Vallensbæks stationscenter og ikke langt fra havnen. Her er der fyldt med liv og gode muligheder: Et computerrum, bordtennis, billard, løbehjul til børnene, kreaværksted og et stort åbent køkken.
JK Egholm - Egholmskolen
Egholmvej 19
2665 Vallensbæk strand
tlf: 5159 3512
Koordinator:
Lasse Visholm Ambus
Mail: laviam@vallensbaek.dk
Juniorklub Toppen og Nord
På Lundbækvej findes bl.a. gamingfaciliteter, kreative værksteder, stort alrum med hyggekroge og et stort køkken, hvor vi dagligt laver mad, snacks eller afholder Masterchef-konkurrencer med plads til masser af grin og gode snakke.
Udearealerne byder på mountainbikebane samt græsarealer, hvor vi hver dag finder på fysiske udfoldelser som for eksempel hoppepude, bold, stafetter og lign.
JK Toppen - Vallensbæk skole og JK Nord - Pilehaveskolen
Lundbækvej 5
2665 Vallensbæk Strand
tlf: 51 59 35 13/ tlf: 51 59 35 14
Koordinator:
Rikke Gustavsen
Mail: rgu@vallensbaek.dk
Mød vores medarbejdere