FAQ

 

Hvad er Ungdomsskolen egentlig for noget?
Ungdomsskolen består af fem hovedområder: fritidsaktiviteter, sommerferieaktiviteter, valgfag, ungdomsklub og juniorklub.

Fritidsaktiviteter er et tilbud til dig og dine venner, der går i 7. klasse og indtil I er fyldt 18 år. Aktiviteterne starter typisk i september. Der vil løbende komme nye og spændende aktiviteter, som du kan melde dig til.

Sommerferieaktiviteter er for alle børn og unge fra 0. klasse til 10. klasse. Aktiviteterne begynder i sommerferien og varer indtil skolestart i august.

Valgfag er en del af skoleskemaet for i 7., 8. og 9. klasse – og som er fag, der undervises i, enten inden for eller uden for skoletid.

Ungdomsklub er et tilbud til alle unge fra 7. klasse til 18 år. Vallensbæk Ungdomsklub er 2 klubber, men fungerer som 1 enhed, der arbejder tæt sammen om pædagogiske tiltag og ture.

Juniorklub er et efterskole tilbud for børn i 5.-6. klasse. Der er en juniorklub tilknyttet på alle tre folkeskoler i Vallensbæk: Pilehaveskolen, Vallensbæk Skole og Egholmskolen.

Fælles for alle fem hovedområder er, at du enten skal gå i skole eller bo i Vallensbæk.

Det hold, jeg gerne vil gå på, er fyldt – Kan jeg komme på venteliste?
Hvis der ikke er flere pladser på det hold, du gerne vil gå på, vil du komme på venteliste. Det sker helt automatisk ved tilmelding. Vi kontakter dig, hvis der skulle komme en ledig plads.

Hvad er Ungdomsskolens sms-service?
Når du tilmelder dig et hold, og din tilmelding bliver godkendt, vil du modtage en sms fra Valung. Skal vi have yderligere info om holdet eller en aktivitet på Ungdomsskolen, sender vi en sms. Det er derfor vigtigt, at du oplyser det korrekte telefonnummer.

Hvad hvis der sker et uheld?
Vallensbæk Kommune har ingen børne – og ulykkesforsikring for unge, som deltager i ungdomsskolens aktiviteter. Kommer du til skade på en af Ungdomsskolens aktiviteter,
er det din families ulykkesforsikring, der skal bruges.

Bliver alle ungdomsskolehold oprettet?
Desværre er det ikke alle hold, der bliver oprettet. Aktiviteter med få tilmeldinger vil blive aflyst. Derfor er det vigtigt, at du og dine venner tilmelder jer holdet med det samme.

Hvad koster det?
Fritids- og sommerferieaktivitet er som udgangspunkt gratis. Der kan dog være enkelte aktiviteter, hvor der vil være egenbetaling.
Det koster 50 kr. at være medlem i Vallensbæk Ungdomsklub. Medlemskabet gælder et skoleår og giver dig adgang til begge klubber. Du kan tilmelde dig her.

Du skal ikke være medlem i Ungdomsklubben for at kunne melde dig til Ungdomsskolens hold/aktiviteter.

Hvad gør jeg, hvis jeg fortryder en tilmelding ved betaling?
Som udgangspunkt er en tilmelding ved betaling bindende. Hvis Ungdomsskolen aflyser vil du få dine penge retur.

Afbud?
Kan du alligevel ikke deltage i en undervisning eller aktivitet, skal du melde afbud.

Hvordan få jeg svar på andre spørgsmål?
Har du yderligere spørgsmål, kan du altid ringe til os på telefon 4354 0055 mandag til torsdag mellem 9:00 – 15:00 og fredag mellem 9:00 – 13:00.
Du kan også skrive en mail til usk@vallensbaek.dk